Smidt ud af efterskolen for at have røget efter at være kommet hjem

Smidt hjem fra efterskole, en blog på blog.dk

Den unge elev tog hjem, satte tasken og forlod hjemmet for derefter at have tændt en smøg. Derved overtrådte eleven Svenstrup Efterskole's rygeforbud efter skolens opfattelse og da elever på efterskoler slet ikke retssikkerhed har, så var han dømt ude af denne interne domstolssystem på skolen.

Den manglende retssikkerhed er ikke en ny problemstilling. Allerede i 2005 lavede bladet "Efterskolen" et tema-nummer om denne problemstilling. Den manglende retssikkerhed var bekymrende jvf. en folketingspolitiker.

Men det er ikke det som denne blog handler om. Den handler om hvor grænsen til privatsfæren går. Hvis vi retter blikket mod erhvervslivet, hvad må en medarbejder så ikke i sin fritid? Jo, vedkommende skal overholde loven. Hvis vedkommende ryger, går i svingerklubber, begår sig i nattelivet eller lever sammen med en af samme køn så er det lige meget. Det øjeblik at vedkommende forlader virksomhedens hoveddør fredag eftermiddag, så er han ikke længere ambassadør for virksomheden. Der var engang at medarbejderne skulle spørge deres arbejdsgiver om de måtte gifte sig og stifte familie. Det var bla. sådan hos Carlsberg for over 100 år siden, men vi lever i 2008 hvis nogen skulle have glemt det. Virksomhedens/efterskolens hoveddør er grænsen til privaten.

Det samme gør sig gældende med efterskoler. Loven om røgfri miljøer dikterer klart at der kan laves rygerum. Virksomhederne kan jvf. loven vælge at sætte et stykke jord af. Rygerummet behøver ikke at være indendørs. De kan også som mange diskoteker vælge at opstille alternativet kriterier for at fravælge rygere ved "ansættelsessamtalen" ligesom diskoteker og beværtninger pludselig har krav medlemskab, hvis folk bliver lidt mørke i huden. Ikke fair, men i det omfang at forskelsbehandling ikke kan bevises, så foregår det.

Men ligesom at ansatte bliver anonyme privat det øjeblik, de forlader virksomhedens hoveddør, så bliver eleverne også privatpersoner og deres forældre værger, når eleverne forlader skolens matrikel. Derfor burde de i en ideel verden kunne ryge fredag eftermiddag, når de har fri og forlader skolen.

I en ekstrem fortolkning kunne nogle hævde at grænsen for hvornår at rollen som værge skifter fra skole til forældre sker, når den unge går ind af hoveddøren i hjemmet. Men i det beskrevne tilfælde er denne grænse også overskredet. Vi taler om et dybt indgreb i privatsfæren og man kan frygte at denne indblanding i fremtiden ikke alene vil begrænse sig til rus- og nydelsesmidler, men også kost, religion og fritidsinteresser.

Der var engang at denne nærmest kult-agtige holdning, som efterskolen udviser ville have vagt berettiget bestyrtelse, men landet har været præget af en nypuritansk bølge de sidste 20 år. Gamle traditioner der er over 100 år som at introducere unge for alkohol i forbindelsen med konfirmationen står for skud.

Men hvor kommer al den intolerance fra. Jo, den kommer fra USA hvor at ultrareligiøse grupper sidst i 60'erne etablerede de første efterskoler med formålet at genopdrage den løsslupne ungdom. Det var primært mormonerne, der var banner-førere på dette område. Skoler som Provo Canyon School og CEDU-kæden der udsprang af et kirkesamfund hvor at kastration og sterilisering var normalt, var bannerførere i denne industri som i dag er en milliardindustri.

Herhjemme var efterskolerne alternativet til ungdomsfængsel. Det vidste man godt og derfor var disciplinen godt nok streng, men mange har delt en øl med deres lærer på skolen. Da man ændrede loven, så folkeskolens normale afgangsprøve kunne tages på efterskolen og dobbeltindkomstssamfundet langsomt splittede hjemmene ad, så de unge i langt højere grad selv skulle finde deres plads i tilværelsen på grund af at den kulturelle arv mellem generationer fik vanskeligere ved at blive overleveret, så fik efterskolerne et nyt klientel der ikke kom der fordi at de var forvist fra hjemmet, men fordi at de var på jagt efter en identitet.

Vi ser reklamer for at parcelhuskvarterne søges af familier, hvor at man ønsker at børnene får deres egen indgang i huset så forældrene ikke skal blande sig i det liv. Det er udvikling, hvor at forældrene søger selvrealisering at børnene erkender at de tidligere end før må løsrive sig og så ligger efterskolen ligefor.

Men det er i dette mix imellem de traditionelle "afsonere" og det nye søgende klientel at skolerne ikke rigtige har fundet deres identitet. Er de forklædte fængsler med nul-tolerance og urinprøver eller er de et sted, som skaber hele mennesker, som kan more sig i deres unge år som typiske voksne mennesker fra vores kultur?

Skolerne ved ikke hvad de selv er. Her kommer de unge i klemme. For melder de sig ind i en skole eller i et fængsel? Et fængsel er i modsætning til en skole også kendetegnet ved at det stiller krav til fangernes opførsel på udgang og er det ikke hvad episoden i starten netop viser at skolen gør?

På Secret Prisons for Teens redaktion er vi bekymret over denne nypuritanske bølge. Vi er bekymret over at elevernes eksistens i disse lukkede miljøer med stor afstand til det virkelige liv vil medføre vanskeligheder, når opholdet er overstået.

På hjemmesiden for Kommunernes landsforening kan man finde en skrivelse som hedder Velkommen hjem fra efterskole. Baggrunden for denne skrivelse er ganske alvorlig. Undersøgelser viser at frafaldet på ungdomsuddannelserne er så meget større end for elever som kommer fra enten folkeskolens 9. klasse eller en af de nye 10. klasses centre, at der er brug for en ekstra indsats.

Man siger endvidere at efterskolelivet forbereder de unge på et liv udenfor hjemmet. Det er en sandhed med modifikationer. Unge på videregående uddannelser fravælger kollegier med lidt plads og meget samvær på bekostning af levevilkår, hvor de kan få den fornødne ro til at koncentrere sig om uddannelsen og denne ro er der brug for da kravene, som uddannelserne stiller til de unge aldrig har været højere. Hvis efterskolerne skulle have været fulgt med udviklingen skulle de kun tilbyde enkeltværelser, men det er slet ikke tilfældet. Der findes stadig skoler med 4 personers stuer.

Tiden er kommet til at familierne vågner op. Ingen skal tvinges til at leve under restriktive forhold, som begrænser deres frihedsrettigheder medmindre at samfundet vurderer at de har gjort noget forkert og via en domstol dømmer dem dertil.

Selvfølgelig er der dem, som mener at Teenagere konsekvent er syge og stempler dem med den kritisable diagnose Oppositional defiant disorder. Men skal en postuleret sygdom hos alle unge automatisk idømme dem til at leve under fængselslignende forhold? Skal vi afskaffe domstolssystemet for unge under 18 år og spærre dem inde?

Nej, det skal vi ikke.

Vi skal regulere området:

• Ministeriet må klart melde ud, hvor at de fortolker at overlevering fra den ene værge (skolen) til den anden værge (forældrene) sker.
• Vi skal have et ombudsmand system for efterskoleelever eller et ankenævn for hvem at alle udsmidningssager i landet skal forelægges og som udsætte hjemsendelsen indtil at sagen er behandlet.

Men vigtigst af alt skal forældrene gøre sig klart om deres barn skal leve under sådanne forhold. De skal forholde sig til hvad kontrakterne indeholder. De skal sige fra overfor skoler, som blander sig elevernes privatsfære. De skal sige fra overfor skoler, som kræver ekstrabetaling i tilfælde af tvister, der sender eleverne hjem før tid.

Forældrene har et ansvar som rækker ud over de(t) år, som barnet går på efterskole i.

Hvis forældrene havde læst værdigrundlaget for Svenstrup Efterskole, havde de opdaget at denne skole har en så intolerant holdning til rygning at der nærmest er tale om en sekt. Derfor er udsmidningen ikke barnets skyld. Det er forældrenes skyld, da de aldrig skulle have meldt ham ind.

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender

Hvor tit har vi ikke hørt den sætning hos Dr. Phil?

Men det er rigtigt og derfor kan vi desværre ikke hjælpe den 17 årige dreng, som bankede hele sin familie.

Kommune kan ikke klare 17-årig, Ekstra Bladet
Kommune kan ikke styre 17-årig dreng, Jydske Vestkysten

Men kunne man ikke tvangsafvænne den 17-årige? Jo, selvfølgelig kunne man det, men erfaringer fra USA, hvor at man en hel industri viser at der er mange ofre på denne sti. For hvornår skal man redde mennesker fra dem selv. Hvem skal være dommer og bedømme hvad der er en uacceptabel levevis og hvad som ikke er?

På Secret prisons for teens nye Wiki-database har vi registreret over 200 programmer af vidt forskellige karakter, som på hver deres måde forsøger at ændre børn og unges adfærd.

Der er ikke en metode, som ikke bliver forsøgt. Vi taler om elektrochok, tortur, regiliøs djævleuddrivelse, marathon terapi i grupper, storeforsamlinger og en-til-en. Vi taler om at hente de unge midt om natten i deres egen seng uden forudgående snak. Vi taler om at isolere dem, så de ikke engang kan tale med deres forældre og forsøge at manipulere dem. Alt hvad der ikke slår dem ihjel er forsøgt (Det som slår dem ihjel er også forsøgt).

Der findes ikke en metode som giver 100 % resultat.

Vi vender gang på gang tilbage til udgangspunktet: Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender.

Resultat: Den 17 årige dreng kan ikke hjælpes.

Eller?

Jo, familien har en chance med to mulige udfald - De kan forsøge en intervention.

Kun ved at man tromler familien, venner og et par profesionnelle sammen omkring den unge mand og sørger for at han sidder ned i de timer at interventionen tager, kan man få EN chance til at trænge igennem.

Det gøres ikke som en pludselig indskydelse. Det kræver forberedelse. Der skal være mad og drikke til alle - inkl. den unge mand. De rigtige mennesker skal være tilstede.

Når det så er klar så står det på X antal timer hvor at alle parter forsikrer den unge mand at de holder af vedkommende og at de er meget bekymret. De må tale om fortiden, om hvor mange gode timer at de har haft sammen og hvordan at de har følt at de er blevet lukket ude fra noget som de har både tid og overskud til at høre om, hvis de får lov.

Formentlig kommer man frem til at den unge mand på et tidspunkt erkender at han har mistet kontrollen over sit eget liv. Det er målet og heller ikke mere. Det er ikke et forhør. Det er ikke et forum hvor at man skal vide hvor mange gram af det ene og det andet at der er konsumeret. Det er ligemeget! Det der er målet er at få den unge mand til at række hånden ud efter hjælp hvor at alle i salen så må stille sig parate til at modtage den udstrakte hånd.

Hvis de efter mange timer kommer frem til at den unge mand ikke er istand til det, så er der kun en vej. De må erkende at den unge mand har valgt dem fra. Det er slut med at være familie og venner med den unge mand. Det er hårdt. Det grænser til at være grusom. Det vil være som at miste et familiemedlem i en trafikulykke, men det er hans valg!

Han har valgt at følge sit misbrug. Familie og venner vil kun komme ind i et forløb med nederlag og svigt, hvis de fortsat støtter op omkring ham. Han må drage konsekvenserne af sit valg. Må det ikke komme dertil, men gør det, så må det være sådan.

Hvis han derimod vælger at række hånden ud, så er det ud af hjemmet til et sted hvor at han omgivet af venner og familie, men afsondret fra andre kan få fred til at afgifte sig fra sine dæmoner. Den svenske ødemark i et telt i 2 uger er et godt bud. At gå hærvejen i fuld længde og sove i telt er et godt bud. Et sommerhus på Bornholm OM VINTEREN er et godt bud. Men vi taler om at få ro omkring den unge mand og tid til eftertanke.

En bog med spørgsmål som den unge mand kan stille sig selv og en telefonisk kontakt til en PROFESSIONEL terapeut en gang om ugen kan hjælpe, men den unge mand må tegne en cirkel med alle elementer i livet som han finder vigtigt og vægte dem. Han vil finde at stofferne fylder et godt stykke ud. Hans opgave efter den første uge når kroppen begynder at give slip, er at finde ud af hvad det stykke skal fyldes ud med. Det handler om at lave en strategi. Det handler om at forpligte sig selv.

Når han så vender tilbage er han stadig en stofmisbruger. Han er ikke kureret, men det er nu at strategien skal følges. Det tomrum i hans liv, som er skabt af stofferne skal fyldes ud med de nye aktiviteter. Her bliver han nok en pine for omgangskredsen, men de SKAL og MÅ lytte. Hvis aktiviteten er skemalagt og den er social, så tilbyd at være med.

Der kan forekomme tilbagefald, hvor at omgangskredsen må gå ind og minde ham om hvad han har lovet sig selv. Men følger de den unge mand og giver ham en skulderklap, når det går godt, er fremtiden lys.

Men det kræver en ting til at starte med. Det kræver en erkendelse af hovedregel nummer 1 i livet:

Du kan ikke afhjælpe hvad du ikke selv erkender!

Publiseret både på Retsreform Nu og Secret prisons for teens

Hvornår tager efterskolerne et etisk ansvar

Efterskolerne får et stort tilskud pr. elev. Langt større end 10. klassescentrene eller 8 og 9 klasse i folkeskolen får pr. elev. Alligevel tager de ikke deres sociale ansvar alvorlig og retsikkerheden for eleverne kan være på et lille sted.

Normal plejer det at være sådan på Secret Prisons for Teens at vi skal til USA for at finde de virkelige slemme sager, men når det kommer sig til afhøringer, hvor at eleverne ikke har den samme grad af retssikkerhed som ude i samfundet, hvor at eleven skal forsynes med bisidder i form af værge eller repræsentant fra kommune, så er Danmark faktisk at regne som det slemme sted.

I USA har man netop afsagt en dom, som sikrer at eleverne får en smule beskyttelse:

Federal Court Rules Strip Search Of 13-Year-Old Student For Ibuprofen Unconstitutional (Pressemeddelse fra American Civil Liberties Union)

Historien handler om den daværende 13 årige Savana Redding, som af en skolekammerat bliver beskyldt for at have gemt hovedpinepiller. En "forbrydelse" som også er ulovlig på mange af Danmarks efterskole, hvor at al medicin skal opbevares af en bestemt lærer. Foranledet af denne beskyldning bliver pigens taske undersøgt. Da dette er resultatløs, bliver hun bedt om at smide tøjet og der skulle ses på både bryster og kønsdele - for et par hovedpinepiller!

Dommerne konkluderer at denne undersøgelse har krænket pigen og de underkender også kraftigt de lavere instanser som havde afsagt en kendelse som gav skolen lov til at beskytte sig selv. Deres udmelding grænser til en juridisk øretæve.

“It does not take a constitutional scholar to conclude that a nude search of a 13-year-old girl is an invasion of constitutional rights. More than that: it is a violation of any known principle of human dignity,” the court continued.

Så når amerikanerne kan, så burde vi også kunne.

Vi ved at det er i tidens ånd at bruge urintests på linie med fængslerne og mange gange har forældre siddet mange kilometer fra skolen uden at kunne få kontakt med deres børn. Her er et eksempel:

Elever er rystede over bortvisning, Fyens StiftTidende.

Vi taler om afhøringer foretaget under politilignende forhold. Afhøringer som kan medføre at børnene kan miste det som de betragter som deres hjem. Bør de ikke sikres både bisidder og en landsdækkende appelmyndighed som med samme grundighed og hastighed som retssystemet arbejder med kan foretage en tilbundsgående professionel vurdering af hvad der er bevist?

Jo, selvfølgelig skal de det.

Giv eleverne rettigheder, så de kan føle at de nok er blevet forvist fra hjemmet, men de er stadig mennesker med rettigheder som alle andre danskere.

Læs nu de efterskole kontrakter

26.500 teenagere forlader deres hjem af forskellige grunde og starter på efterskole august 2008. Det kan være for at afsone en "dom" afsagt af kommunale sagsbehandlere fordi at de er utilpasset. Det kan være at forældrene vil have et år fri før tid. Det kan være bundet af traditioner indenfor familien. Det kan være at nogle af de unge tror at græsset er grønnere på den anden side.

Umiddelbart skulle man ikke mene at der er et problem med at flytte hjemmefra hvis miljøet er som derhjemme, men det er det IKKE:

• Mange efterskoler tester eleverne for narkotika som det ses i fængslerne. Er din søn eller datter kriminel? Nej, så er der ingen grund til at teste vedkommende og du vil naturligvis som minimum kræve at være tilstede, hvis der skal foretages en afhøring af dit barn som kunne risikere at få det udfald at dit barn bliver bortvist fra det, som skulle kaldes hendes eller hans hjem for et år. Denne rettighed vill dit barn have, hvis politiet skulle afhøre ham eller hende. Den rettighed har dit barn bare ikke på en efterskole! Her er skolens læregruppe både dit barns anklager, dommer og jurymedlem og dit barn har ikke krav på repræsentation. En dyb kritisabel situation, hvilket er bakket op af politikere.
• Så er der alle reglerne. Blandt andet har mange fast sengetid. En ret håbløs regel i en tid, hvor at verdenen er international og de som voksne skal være fleksibel, men også omstillingsparate til at kunne tage initiativ, når det virkelig brænder på. Det er på mange arbejdspladser accepteret at man arbejder i 20 timer den ene dag og få timer næste dag. Det er også ganske normalt at man i virksomheder som søger de bedste accepterer at nogle mennesker er A-mennesker og andre B-mennesker. Der er nogle mennesker som sidder oppe den halve nat og alligevel er fuldt ud i stand til at passe deres arbejde. Mange firmaer har klausuler om at ansættelsesforholdet kan tage op til debat ved en overtrædelse af reglerne. Ganske få har absolutte regler, da man altid forskelhandler ved at se på hvad de ansatte ellers bidrager med.
• Rygning er gået hen og er blevet et problem. Lov om røgfrie miljøer dikterer klart at bosteder som efterskoler skal stille facilititer til rådighed - et udendørs område er acceptabelt. Men mange skoler signalerer røgfrie miljøer i en sådan grad at ikke engang udendørs rygning kan accepteres. Faktisk har der været et eksempel på at en elev blev bortvist da vedkommende røg langt fra skolens område. Rent logitisk kan det dog blive så dyrt og besværligt nu hvor at folketinget har hævet grænsen for køb til 18 år at man som forælder simpelthen skal lade være med at bruge efterskolerne. Se hvad denne forælder, som er far til en nydansker skriver i sin blog.
• Har dit barn et festgen? Hvis ja, så lad være med at sende barnet på efterskole medmindre at du virkelig vil straffe barnet. Det kan faktisk være en fordel hvis du har et udadvendt barn, som ville kunne begå sig i de sociale arrangementer, som alle virksomheder har. Alt for mange stille eksistenser bliver overset af deres chefer.
• At skolerne ikke vil have elever, som er påvirkede af alkohol på området er forståelig, men mange kræver at børnene betragter selve hjemrejsen som en del af skoleopholdet. Hvor at de når de møder fredagsbar konceptet på arbejdsmarkedet eller i studielivet på højere uddannelseinstitutioner, så nægtes de adgang til dette middel til at forbedre samarbejdesevnerne i en gruppe.
• Kommunikationen kan blive et problem, hvis skolen ikke tillader brug af mobiltelefon, hvilket er tilfældet på en del skoler. Selvfølgelig skal denne være slukket under selve undervisningen, men en mobiltelefon er livlinien når der sker ting på skolen, som måtte kræve at et barn bare skal have fat i sine forældre. Hvordan ville denne sag om et uetisk forhold nogen sinde være kommet til offentlighedens kendskab, hvis barnet ikke havde haft mulighed for at kommunikere dette til hjemmet? En sag, som man ville mene er sjælden, men som faktisk ikke var den eneste bare i sidste skoleår. Hvor mange børn får ikke sår på sjælen fordi at de ikke kan fortælle om de grænseoverskridende oplevelser, som de kan blive udsat for.

Måske er dit barn normalt ved at det først er klar til at flytte fra hjemmet, når det bliver myndig. Måske udsætter du dit barn for et nederlag ved at det bliver blandt de 25-33 procent på nogle skoler, som bliver sendt hjem i løbet af året.

Faktum er at samfundet ikke har brug for efterskoler medmindre at de bliver brugt som afsoningssteder. Faktisk advarer Dansk Industri mod dem og kalder dem ressourcespil.

Hvad skal jeg som forælder være opmærksom på?

Før at barnet rejser til skole:

Du skal læse kontrakten med skolen ganske nøje og især være opmærksom på følgende:

• Der skal være adgang til mobil telefon udenfor undervisningstiden fra dag 1. Ikke noget med efter en grænseoverskridende intro-tur.
• Dit barn skal helst bo på ene-værelse eller som nødløsning dobbeltværelse med en fra lokalområdet. Der skal være badefaciliteter til værelset af hygiejne hensyn.
• Dit barn skal sikres at en fra familien er tilstede som værge under en afhøring som kan få betydning for vedkommendes fremtid på skolen
• Tidpunkter, som ikke har med selve undervisningen at gøre skal være en hensigtserklæring - ikke ufravigelige regler.
• Sørg for at der kan ryges på skolens område og at din datter eller søn registeres som ryger - uanset om de er det eller ej, så der ikke bliver problemer med det senere i forløbet.
• I vores udviklede kultur introduceres de fleste børn for alkohol ved deres konfirmation som følge af en mere end 200 år gammel tradition. Sørg for at du ikke skriver under på en kontrakt, som medfører hjemsendelse på grund af nydelse af dette rusmiddel der er en så indgroet del af vores kultur.
• Accepter ikke skoler, hvor at en række weekender kræver tvungne ophold på skolen. Weekenderne er til for at sikre at familiebåndet ikke rives over som følge af at barnet ikke er i hjemmet mere. Mange forældre bruger efterskolerne som et redskab til at få barnet til at værdsætte hjemmet igen. Forkæl barnet under weekendernes hjemmebesøg, så barnet lærer at hjemmet er bedre. Denne lektie skal skæres ud i pap.
• Besøg skolen inden at dit barn starter der. Nøjes ikke med en eller anden officiel åben hus dag. Check også rygter i lokalområdet.

Når at barnet er startet på skolen:

• Hjemve: Følg disse råd givet på en informationsside. Det vigtigste råd er at hjemve er et problem som skal løses af Dig og dit barn. Skolen skal ikke med på råd. Finder du at dit barn ikke er lykkelig på skolen, så træk barnet ud uden at angive en årsag. Dit barn skal ikke løbe spidsrod ved at blive krævet en forklaring. At rejse hjem ER IKKE ET NEDERLAG.
• Sørg for at der er penge sat til side, så hjemrejse kan ske i hver weekend. Vælg hellere en skole tæt på end en langt væk.
• Aftal et hemmelig stopord med dit barn i en SMS eller brev. Nogle steder - dog mest i udlandet - forsøger skolen at kontrollere kommunikationen, så de kan få en medarbejder til at ringe dig op og synge en sang fra de varme lande. Skolerne taler typisk om fire strategier som ungerne kan bruge for at komme hjem igen, hvis du har valgt en efterskole som straf: Benægtelse, skyldfølelse, trusler og forhandling. Uanset hvad personalet vil bilde dig på ærmet, så træk barnet hjem.
• Ved fællesarrangementer i weekenden eller en eventuel introtur sørg for at få barnet hjem ved brug af en eller anden undskyldning.
• Sørg for at der en backupmulighed i det lokale skolevæsen, hvis dit barn bliver nød til at trække sig, så I ikke mister et års skolegang.

Er der alternativer til efterskolerne:

Ja, i høj grad. Tiende klasses centre bygges i disse år over hele landet. Mange af dem tilbyder et meget udfordrende forløb af høj faglig standard. En del søges af børn i andre skoledistrikter.

Som forælder er du ansvarlig for dit barns fremtid. Læs nu efterskolekontrakter!

Med venlig hilsen

Secret Prisons for Teens