27.5.12

Fedmeepidemi og skruppelløs markeringsføring

På hjemmesiden Avisen.dk kan man læse følgende indlæg skrevet af en Anne Olsen. Da vi på Fornits Wiki har lavet opdateringer om Aspen Education Group har vi valgt at trykke indlægget i sin fulde længde.

På flere medier – også avisen.dk - kan man kunnet læse om teenageren Georgia Davis der var ”Englands tungeste Teenager” og som i en alder på 15 rejste til USA hvor at skolen sponsorerede et ophold for hende i håbet om at udbrede deres kontroversielle slankeprogram til de oversøiske markeder efter en negativ reaktion i de amerikanske medier på grund af dødsfald i nogle af de andre behandlingsprogrammer i koncernen som skolen er en del af.

Hun tabte på utrolig kort tid halvdelen af sin vægt. 89 kilo smed hun og i en alder af 16 år så vendte hun tilbage til England. Nu skriver vi 2012 og hun er blevet 19 år gammel. I denne uge måtte man skære hul i hendes hus for at redde hende ud da hun skulle i behandling og man ikke kunne få en speciel konstrueret båre ind på normal vis. Angivelig skulle hun veje tæt ved 400 kilo.

Hvad gik galt?

For det første var der ingen handleplan for hvad der skulle ske efter at hun kom hjem. En pige på 16 år som hun var ved hjemkomsten bestemmer ikke menuen på bordet. Der skulle have været en diætist tilknyttet familien. Der skulle have været lagt en plan for hvilken fritidsaktivitet hun skulle deltage i for at hun kunne få noget motion. Hun manglede ved hjemkomsten stadig 51 kilo før at hun var nede på normalvægten. Spørgsmålet skulle have været om hun overhovedet skulle bo hjemme hos en syg mor og familie der i mere og mindre grad også var overvægtig.

Lad denne sag stå som en advarsel for alle der overvejer anbringelse af et barn uanset årsagen. Der skal være en handleplan så man ved hvad målet er med anbringelsen. Der skal være et løbende tilsyn fra den part som anbringer barnet så man sikrer at der løbende tages højde for justeringer der måtte komme som følge af barnets udvikling.

Georgia Davis blev svigtet. Hun blev offer for markedsføring fra en privat aktør der havde sin egen agenda. Nu opererer danske opholdssteder heldigvis ikke på rene markedsvilkår, men kan nyde godt af personlige relationer til kommunale ansatte der sikrer at de ansatte ved en del om hvilke værktøjer barnet forlader anbringelsen med og hvad der skal til for at komme videre.

Alligevel hører vi om tilfælde ind imellem hvor at unge droppes ud af systemet på deres 18 års fødselsdag med et ophold i Hotel Gitterly som eneste fremtidsperspektiv. Det skal vi som skatteborgere være opmærksom på. Det skal vi ikke acceptere. Danmark anbringer forholdsmæssigt fleste børn udenfor hjemmet i Norden uden at det kan forklares på grund af forskelle i vores kultur. Når vi alene af politiske grunde har valgt denne kurs, så skylder vi de anbragte børn at gøre tingene ordentligt.

Kilder: