Vi kom aldrig videre

Børnehjemsbørn kræver undskyldning fra Staten

Det skrev Politiken d. 30. maj 2009

Og det ville også være på tide. Som samfund svigtede vi fatalt dengang.

Det spørgsmål som automatisk rejser sig er:

Er vi blevet bedre?

Her må svaret være: Ja, vi er generelt blevet bedre, men der er lang vej at gå.

Hvis vi ser på nogle af de sager, som har fundet sted efter årtusindeskiftet, så falder især sagen med institutionen Atlantis i øjnene. Det som børnehjemsbørnene klager over var at de tilsynsførende drak kaffe på forstanderens kontor, men aldrig så børnene.

Sådan var det også med de tilsynsførende fra det nu nedlagte Storstrøms Amt. De drak kaffe på chefens kontor. Når de kom hjem, så lå der klager fra personalet omkring dårlig behandling af børnene. Der skulle imidlertid en anmeldelse til fra et ægtepar som så nogle uledsagede børn gå ud af landevejen midt om natten.

Var det så bare den eneste sag, men vi må erkende at for mange embedsmænd handler det om at få en sag væk fra netop deres skrivebord. Anbragte børn er en god forretning og selv vi alle ved at der er mennesker i branchen som brænder for børnene og som virkelig gør et godt stykke arbejde, så miskrediteres disse menneskers indsats af at nogle er med i dette spil for pengenes skyld eller andre mere slette motiver, som det falder alle svært at få ned på papir. De professionelle kræver flere tilsynsbesøg, men som sagen foreligger i denne svære økonomiske tid, så skæres der istedet.

Også i psykriatrien falder tingene svært for tiden. Det er svært at få medarbejdere og ofte gribes der til løsninger som fiksering, hvor andre metoder burde have været på tale.

Der er som beskrevet lang vej at gå. Men en undskyldning er da en god start og en grund til at gribe skovlen og gå igang med at arbejde på at forbedre disse forhold.