Udokumenteret behandling i Danmark er udbredt

En blogger ved navn Trane Jørgensen skriver på Urbanblog om den udbredte brug af udokumenteret behandlingsformer her i landet:

Humlegården er kun toppen af Isbjerget

En avis har været rundt på borgen med avis-artikler om Humlegården hvor at kræftramte patienter af ren desperation søger alternative behandlinger, når de føler at det etablerede hospitalssystem ikke længere kan klare deres behandling.

Og det ser ud til at der bliver brugt behandlinger der er udokumenterede. Det ser ud til at nogle af behandlingerne er sat i gang for stedets økonomi frem for patienternes vel.

Det er alt sammen forfærdeligt. Det skal selvfølgelig stoppes, men faktum er at der i Danmark anvendes mange former for udokumenterede behandlingsformer.

Prøv at se på afvænningsklinikker. For 2 år siden afslørede DR at 60 procent af al narkobehandling er religiøs funderet. Er der sket noget på det lovgivningsmæssige område? Nej. Der er færre i døgnbehandling, men det er alene af økonomiske årsager. Det har intet med et ønske om at sikre patienterne rettigheder eller sikkerhed under behandlingen.

Se på de mange døgninstitutioner og plejefamilier. Den tidligere fængselsinspektør i Jyderup Statsfængsel slog i 2008 til lyd for at unge skulle i rigtig fængsel i stedet for at blive sendt til døgninstitutioner. Der ville de få en behandling som er bedre end den de kunne få på institutionerne.

Der er f.eks. meget fokus på brugen af isolationsfængsel. Faktum er at isolation er mange ting. Isolation behøver ikke at være at tilbringe 23 timer i en fængselscelle. Isolation kan også være at være klemt inde på et toilet med en svedende halvgammel pædagog i et sommerhustoilet der gerne vil i bukserne på en. Det kan være at være alene med en psykopatisk terapeut i den svenske ødemark 50 kilometre fra nærmeste beboelse. Vi har set eksempler på begge her i 2011.

Vi ved ikke hvor mange unge der hvert år oplever ”enkeltmandsprojekter” som det hedder når et opholdssted eller behandlingshjem mister tålmodigheden med et barn og beslutter at fjerne dette barn fra fællesskabet. Når det sker, er der ingen regler om besøg fra de nærmeste. Der er ingen ombudsmand at ringe til. Der er fuldt ud lige så meget brev- og telefon-kontrol som i Vestre Fængsels isolationsceller.

Der er ingen der ved hvor meget brugen af udokumenterede behandlingsformer koster på det psykiske hos patienterne hvis det ikke ligefrem fører til deres død enten som følge af den sygdom de søgte behandling for eller for egen hånd.

Jeg behøver ikke at sige at jeg gerne så brugen af udokumenterede behandlingsformer stoppet, men jeg er også kyniker og ved at det kun sker hvis det passer med at kunne sælge stemmer til dem der gennemfører det.

Kilder:

• 60 procent af narkobehandling er religiøst funderet (TV2 Øst, 18. februar 2009)


• Unge kriminelle har det bedst i fængsel (DR, 5. december 2008)


• Nyhedsopdatering: Gøgereden, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors (Minder fra en hård tid - blog)


• Herkules (Minder fra en hård tid - blog)

Kilde: Det originale blog indlæg på Urbanblog

Ny forening: Anbragte Børns Vel

Vi er blevet opmærksom på at der findes en organisation, som hedder "Anbragte Børns Vel" og som arbejder for at forbedre forholdende for anbragte børn via krav om strammere lovgivning.

De skriver i deres blog:

Anbragte børns vel er en lille organisation som arbejder for at forbedre forholdene for anbragte børn gennem en strammere lovgivning.

Et er når de tragiske svigt af børn hos deres biologiske familiier får lov til at udvikle sig så det ender med overgreb eller barnets død. Noget andet er når det offentlige så overtager forældremyndigheden over barnet og der sker nye overgreb eller barnet på anden måde tilføjes skader.

Vi skriver året 2011. Sekuelle overgreb udført af andre anbragte børn eller de plejeansvarlige må høre fortiden til.

Anbragte børn skal have ret til en uddannelse. Alt for ofte bliver børn der er anbragt på institutioner efterladt i uddannelsesræset.

Anbragte børn har ret til kontakt med deres biologiske familie. Den kan i nogle tilfælde ikke være en god familie for barnet, men at helt fjerne kontakten er ikke i barnets interesse. Så må staten sørge for at kontakten må ske under ordnede forhold.

Børn skal ikke anbringes alt efter hvem der er Facebook venner med ledende personale i familiecentrene. Loven skal sikre imod en Kids-for-cash skandale, som det er set i andre lande. Personlige relationer mellem en given sagsbehandler og en bestemt institution eller plejefamilie må ikke blive udslagsgivende for om et barn skal anbringes eller ej.

De sidste års mange skandaler vidner om et område som råber på regulering.

Nu er tiden kommet til at kræve det.

Kilde:

Er det manglende efterspørgsel som tvinger efterskolerne til at lytte på brugerne?

Rens Ungdomsskole der i offentligheden mest er kendt for at holde en uofficielt rekord i hvor mange af et hold der kan smides ud, har i år tilladt de unge at ryge tobak i det omfang at de overholder regler, der må betegnes som rimelige og i tråd med hvad man finder på arbejdspladser, der tager human resource området alvorligt.

Men denne normalisering af reglerne i forholdet til samfundet sker ikke uden kritik. Der er kritikere af beslutningen som mener at skolens kursskifte er udtryk for en meget dårligt anbragt konkurrence på kommercielle vilkår for efterskolerne.

Der kan være noget om det. Den øgede opmærksomhed omkring børnenes sikkerhed på basis af dødsfaldet i forbindelse med et kajakuheld på Langeland, men også den senere kæntringsulykke på Præstø Fjord, hvor at skoleledelsen var hurtigt ude med en ansvarsfraskrivelse hvilket lagde det fulde ansvar i hænderne på en død mand medførte et faldende elevtal. Et fald som skolerne dog tilskriver ændrede tilskudsregler. Lignende eksempler på manglende selverkendelse skal man se længe efter.

At en efterskole i lyset af forringede økonomiske udsigter vælger at normalisere sine regler så de ligner almene regler ude i samfundet må ikke forbavse. Efterskoler er forretninger og de må nødvendigvis gøre noget for at komme det store frafald til livs. I artikel i Berlingske Tidende viser at mange skoler oplever et frafald på 25%. Det er mest af alt et udtryk for at efterskolerne i en periode har optaget alt for mange unge, der ikke var egnet til at gå på efterskole.

Det har fået en del af dem til at produktudvikle efterskolerne. Der er nu efterskoler som er en mellemting mellem behandlingshjem og efterskoler, hvilket er en hjælpende hånd til kommunerne, der kæmper med alt for store udgifter til anbringelser uden for hjemmet. Da det ikke findes dokumentation for at anbringelser i det hele taget hjælper, så kan en anbringelse på en efterskole være lige så god som en anbringelse på et behandlingshjem.

Men lige så indlysende er det at se på om der er regler på skolen, som ikke bidrager til andet end at sende elever hjem. Her er rygereglerne et oplagt område. Derfor er der ingen grund til at kritisere Rens Ungdomsskole for at have genindført rygning for de elever som har tilladelse til det fra deres forældre.

Kilde:

• Efterskole tillader rygning, af Louise Pettersson, Danmarks Radio, 26. august 2011


• Efterskole mister 51 elever, Af Søren Lintrup Silkjær, Jydske Vestkysten, 10. november 2006


• Elever dropper ud af efterskolen, Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende, 27. september 2009


• Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder, af Torben Elsig-Pedersen, Bladet Efterskolen, 8. februar 2011

Hvad skriver andre om Fenskær sagen

Bloggen Embedsværket bragte nedenstående blog-indlæg d. 4. marts i går, hvilket vi har fået tilladelse til at gengive i sin helhed:

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.

Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)

Aldrig mere Godhavn - En floskel?

Vi har denne socialminister som ikke vil være med at skrive afslutningen på et sort kapitel i vores historie.

Rapporten om hvad der foregik på døgninstitutionen Godhavn fra ca. 1950 til 1975 blev offentliggjort. Ganske gruopvækkende beretninger. Medicinske forsøg på børn uden deres viden. Manglende opsyn. Fysisk vold imod børn.

Al hvad der kunne gå galt, gik galt.

Alligevel vil ministeren ikke stå frem og sige undskyld på sine forgængers vegne.

Men der er brug for denne undskyldning. De tidligere anbragte bør have en form for æresoprejsning.

Men det er ikke nok. Undersøgelsen sluttede i 1975. Hvad er der sket siden?

Der bør ses på hvordan at nutidens døgninstitutioner håndtere konflikter. Hvordan opdrager de på de anbragte børn og unge?

• Vi ved at rapporter offentliggjort indenfor de sidste 5 år fortæller at der sker overgreb mellem de anbragte børn.



• Vi ved at anbragte unge ikke får nogen længerevarende uddannelse.



• Vi ved at rigtig mange børn oplever nedbrud i anbringelsen, så de skal videre til et nyt sted.
• 
  

Der er rigtigt meget at undersøge. Se at komme igang!!!

Før dette sker vil sådanne tragedier gentage sig.

Danmark - afvænning - ingen ved hvad som virker

Idag kom det frem på Danmarks Radio at selv afvænningsindustrien savner værktøjer til at finde ud af hvilke metoder som virker.

Og det er på høje tid at der foretages noget statistik arbejde i offentlig regi. Ellers er pårørende til unge og børn, der måtte havne i stofmisbrug overladt til industriens markedsføring.

Det er et problem i et land som Danmark hvor at der ikke er en regulering af landets afvænningsprogrammer. Der er ikke nogle krav til de personer, som vil drive et sted hvor at folk kan komme deres afhængighed til livs.

Det vil ende galt på et tidspunkt. Fjernsynsudsendelser som Operaton X har afdækket at nogle afvænningsprogrammer lader personalet stille diagnoser eller fratage klienterne livsnødvendig medicin uanset at har konsekvenser.

Der har været selvmord på dette konto. Spørgsmålet er hvorfor at en regulering af branchen for længst ikke har været gennemført. Danmarks Radio har afdækket at mange af programmerne er religøst funderet. Dvs. at sårbare mennesker kan blive ledt ind til bestemt tro, som passer med behandlernes livssyn. Det er ikke rimeligt, det må laves om.

Efterlyser redskab til at måle narkoindsats, Danarks Radio

Efterskolernes dag

Dette blog-indlæg blev oprindelig publiceret på TV2's blog side af AB:

En dag om året har vi en dag, hvor at en række kostskoler holder åbent hus. I den forbindelse må man stille sig det spørgsmål om det gavner unge mennesker at være væk fra dynamikken og den kulturelle arv som de gerne skulle få overleveret fra deres forældre inden at de drager ud i verdenen. Har den generelle kritik af de nye generationers opdragelse ikke gået på at værdinormer ikke overdrages? Grænser det netop ikke til ansvarsfraskrivelse at sende sine teenagebørn væk et år netop i den vigtige fase hvor at de for alvor lukker op for indtryk udefra og i den forbindelse har brug for sparring med deres fædrene generation? Svaret svæver i vinden.

Det er som at nogle ikke mener at deres børn skal modtage alle de værdi-indtryk som er tilgængelig for dagens unge. De søger en religiøs guide for deres børn, som de mener at deres børn bliver forment, hvis de får lov til at gå frit omkring og lade sig påvirke af hvad de møder ude i samfundet. Ikke nødvendigvis en guide til deres egen tro, men som Berlingske Tidende skrev om valget af efterskole for denne gruppe forældre, så skræmmer muligheden for valg af ateisme mere end et eventuelt valg af en fremmed tro.

Hvad er det for en bagage som vi børnene, hvis de bliver sendt væk i denne fase af deres liv? Jf. både The independent og The Daily Mail, så vil der være en stor risiko for at de negative erfaringer overstiger de positive. Psykologen Nick Duffell mener at det grænser til mishandling af børn at sende dem på kostskole. Selvfølgelig er danske kostskoler ikke så kønsopdelte som de engelske og de tillader at de unge medbringer en langt større række personlige ejendele, men afsavnet er der stadig. Der er stadig en lang periode af elektronisk isolation, som hviler som en tung byrde for både den enkelte teenager og dennes forældre. Der er, når opholdet er overstået, stadig så stor en risiko for posttraumatisk stress syndrom at flere kommuner har været nød til at sætte folk af til at få de unge reintegreret i det gængse uddannelsessystem.

Nu har staten så valgt at alle skal bære en byrde i forhold til genopretningsplanen. Det medfører at der pludselig kommer et argument frem om at skolerne nu vil få et smallere elevgrundlag.

Det tror jeg ikke at de skal frygte idet at kommunerne har opdaget at de har været udsat for hvad man kan betegne som en slags ekspertvælde af eksperter der har argumenteret for opholdssteder hvor at der blev anvendt pædagogik der mildest talt kan stilles spørgsmål ved. Danmarks Radio bragte en udsendelsesrække et sådan anbringelsessted ved Ringkøbing og der herskede ingen motivation for de unge - kun niveau bygget system designet til at nedbryde og ensrette de unge. På trods af de betænkeligheder som er beskrevet ovenover, så arbejder de fleste efterskoler ud fra et mere positivt livssyn og det må forventes at kommunerne også frem vil være resultatorienterede.

Nok går efterskolerne glip af elever fra middelklassen, men de vil stadig have ressourcestærke elever, suppleret med elever sendt på efterskole af religiøse årsager, samt kommunernes henvisninger. Det er derfor helt uforståeligt at de beklager sig. De glemmer at tilskuddet går fra de kommunale skoler, som også er presset økonomisk. Alle må holde for i denne tid.

Jeg håber at den økonomiske krise som vi møder nu vil sætte fokus på det nære og få os til at bremse op. Engelske undersøgelser indikerer at barndommen slutter ved 11 års alderen. Hvorfor skal den uskyldige tid slutte så hurtigt? Hvorfor er det pludselig ikke god skik at holde sine børn i hjemme til at de er 18 år og give dem de værdier vi fik fra vores forældre? Vi skal tænke over om vi ruster vores børn godt nok som forældre og finde ressourcerne i os selv i stedet for at sende dem ud af døren for at lade andre overtage denne opgave.

Outsourcing er et moderne ord, men ikke et som hører opdragelse til.

Referencer:

Does being packed off to boarding school scar children for life? (The Daily Mail)
Boarding school is a form of child abuse, says psychotherapist (The Independent)
Gud har vist en vej for forældre til Teenagere (Ydernaes Salvation Church)
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)
DR TV udsendelsen ”Kæft, trit og knus” (Familievejleder Lola Jensen)
Too much too young? (SuperNanny)