18.6.09

Mobiler på efterskoler

En mail dumpede ind idag med et link til en artikel om selvmordet på en efterskole i Nyborg - et selvmord på landets efterskoler som desværre ikke er enestående. Historien fortæller om hvor vigtigt at forældre holder kontakten med deres børn ved lige - uanset om deres barn selv har valgt opholdet.

En artikel i bladet Helse skrev:

En del efterskoler har været tvunget til at konfiskere elevernes
mobiltelefoner i et forsøg på at tvinge dem til at være til stede
sammen med deres nye kammerater i stedet for at blive hængende i de
vante relationer og den gamle identitet.

Denne »bortdømmelse til isolationscellen« har i flere tilfælde
resulteret i kraftige abstinenssymptomer i form af angstanfald,
identitetsforvirring og endda paranoide forfølgelsesfantasier.

Og bagved lurer selvmordsrisikoen.

Og skolerne er ikke rustet til at gribe ind i de alvorlige tilfælde. En artikel i Ekstra Bladet fortæller hvordan at sagerne på grund af manglende professionelle ressourcer typisk gribes an og det kan koste liv.

Så kære forældre. Det er Jeres ansvar!. Sørg for at ungerne kan beholde deres mobiler. Trøst ungerne når de kommer hjem. Check at de har det godt. Lyt til dem istedet for at formane dem. Når der kun er gravstenen tilbage at besøge så er det for sent at lytte.

17.6.09

Caroline Elise's historie kommer på Dansk

Vi er nogle som er forældre. Vi ved at bølgerne kan gå højt. Vi forstår ikke rigtigt den måde at de unge opfører sig. Den begyndende senilitet har forårsaget at vi har glemt ungdommens drukture og anden udsvævelse.


Samtidig så plages vores land af en nypuritansk bølge af politisk korrekthed. Det er ingen hemmelighed at vores viking manerer forskrækker folk som kommer til landet. Det er som om at man forventer at vi skal være åbne på trods af århundrede af bøllebank og ikke kan forstå at vi for at overleve som selvstændig nation har været nød til at opretholde et vist niveau af opmærksomhed. En opmærksomhed og agtpågivenhed som vi smider, samt slækker når vi nyder alkohol.


Desværre misforstås vi og derfor har forskellige religiøse kræfter bearbejdet uddannelsesinstitutioner og det offentlige til at påføre restriktioner, således at vores unge i dag ikke oplever at få samme muligheder for at hygge sig i venners lag og oparbejde sammenhold på uddannelsesinstitutionerne som vi i forældrenes generation havde. Og når vi dårligt kan huske hvor godt vi havde det, mister vi overblikket over hvor meget frihed vi tager fra vores egne børn.


Samtidigt så er arbejdsmarkedet mere intenst. Det betyder mindre tid til børnene og antallet af forældre som melder fra og helt opgiver stiger. Kommunerne prøver med al magt at undgå en eksplosion i udgifterne til anbringelser og henviser derfor ofte til kostskoler.


Det er da fristende at have fred i et helt år for teenager hormonerne. Derfor har antallet af unge, som opholder sig på disse skoler aldrig været større og Dansk industri mener at det sker for ofte, hvilket er dyrt for samfundet.


Der er med andre ord nogle som skal trække vejret en ekstra gang før at de tager en beslutning om at sende teenageren ud af hjemmet. Familierne bør være ærlige over for sig selv og vurdere om deres barn er parat til et år i cølibat. Så sent som i denne måned er over 20 teenagere Højer Design efterskole blevet ofret i en konflikt over strikse regler på en efterskole. Beviserne eksisterer ikke i sagen ud over at de unge mennesker var opstemte. Glæde er måske ikke noget som er tilladt på dagens efterskoler. Der var ingen alkohol-test, selvom mange skoler i dag bruger narkotests som man ser det i Danske fængsler. De blev bortvist på en mistanke.


Nogle forældre foreslår at der bør være andre konsekvenser end bortvisning og det er her at Caroline Elise’s historie kommer ind. Hun blev sendt til det genopretningsprogram som nogle efterskoler og Mexico drev. Hvis du kan læse Engelsk, så er her et link. Ellers må du vente til næste uge og følge denne blog når den Danske oversættelse er klar.


Forældrene er mange gange ikke klar over hvad de beder om.