Udokumenteret behandling i Danmark er udbredt

En blogger ved navn Trane Jørgensen skriver på Urbanblog om den udbredte brug af udokumenteret behandlingsformer her i landet:

Humlegården er kun toppen af Isbjerget

En avis har været rundt på borgen med avis-artikler om Humlegården hvor at kræftramte patienter af ren desperation søger alternative behandlinger, når de føler at det etablerede hospitalssystem ikke længere kan klare deres behandling.

Og det ser ud til at der bliver brugt behandlinger der er udokumenterede. Det ser ud til at nogle af behandlingerne er sat i gang for stedets økonomi frem for patienternes vel.

Det er alt sammen forfærdeligt. Det skal selvfølgelig stoppes, men faktum er at der i Danmark anvendes mange former for udokumenterede behandlingsformer.

Prøv at se på afvænningsklinikker. For 2 år siden afslørede DR at 60 procent af al narkobehandling er religiøs funderet. Er der sket noget på det lovgivningsmæssige område? Nej. Der er færre i døgnbehandling, men det er alene af økonomiske årsager. Det har intet med et ønske om at sikre patienterne rettigheder eller sikkerhed under behandlingen.

Se på de mange døgninstitutioner og plejefamilier. Den tidligere fængselsinspektør i Jyderup Statsfængsel slog i 2008 til lyd for at unge skulle i rigtig fængsel i stedet for at blive sendt til døgninstitutioner. Der ville de få en behandling som er bedre end den de kunne få på institutionerne.

Der er f.eks. meget fokus på brugen af isolationsfængsel. Faktum er at isolation er mange ting. Isolation behøver ikke at være at tilbringe 23 timer i en fængselscelle. Isolation kan også være at være klemt inde på et toilet med en svedende halvgammel pædagog i et sommerhustoilet der gerne vil i bukserne på en. Det kan være at være alene med en psykopatisk terapeut i den svenske ødemark 50 kilometre fra nærmeste beboelse. Vi har set eksempler på begge her i 2011.

Vi ved ikke hvor mange unge der hvert år oplever ”enkeltmandsprojekter” som det hedder når et opholdssted eller behandlingshjem mister tålmodigheden med et barn og beslutter at fjerne dette barn fra fællesskabet. Når det sker, er der ingen regler om besøg fra de nærmeste. Der er ingen ombudsmand at ringe til. Der er fuldt ud lige så meget brev- og telefon-kontrol som i Vestre Fængsels isolationsceller.

Der er ingen der ved hvor meget brugen af udokumenterede behandlingsformer koster på det psykiske hos patienterne hvis det ikke ligefrem fører til deres død enten som følge af den sygdom de søgte behandling for eller for egen hånd.

Jeg behøver ikke at sige at jeg gerne så brugen af udokumenterede behandlingsformer stoppet, men jeg er også kyniker og ved at det kun sker hvis det passer med at kunne sælge stemmer til dem der gennemfører det.

Kilder:

• 60 procent af narkobehandling er religiøst funderet (TV2 Øst, 18. februar 2009)


• Unge kriminelle har det bedst i fængsel (DR, 5. december 2008)


• Nyhedsopdatering: Gøgereden, Holgersgade 1, 7900 Nykøbing Mors (Minder fra en hård tid - blog)


• Herkules (Minder fra en hård tid - blog)

Kilde: Det originale blog indlæg på Urbanblog

Genopdragelsesrejser er skadelige

Minister vil stoppe genopdragelsesrejser, Politiken

Ja, det er på tide at vi sætter en stopper for dette fænomen. Det skader mere end det gavner. Vi kan huske sagen om den Italienske turist som blev myrdet på Nørrebro. Den ene af af gerningsmændene havde været på genopdragelsesrejse.

Hvordan kan en genopdragelsesrejse skade?

Hvis vi ser på det terapeutiske koncept, som ligger genopdragelsesrejser nærmest, så er det den såkaldte vildmarksterapi - dvs. overlevelsesture. Denne terapiform bruges meget i USA.

Man tager nogle ganske almindelige unge og stripper dem for al moderne komfort hvorefter at man placerer dem i en natur der ligner Lapland. Her skal de så lære at begå sig. Ideen fejler ikke noget, idet at naturen lærer dem at alt har en umiddelbar konsekvens. Tørrer de ikke deres ting, må de finde sig i vådt tøj næste dag. Kan de ikke lave et bål, må de spise maden koldt og rå. Der dør selvfølgelig unge hvert år over i USA fordi at naturen netop er utilgivelig, men i det store hele lærer overlevelsesture de unge at sætte pris på deres hjem og et moderne samfunds bekvemmeligheder.

Samme argument bruger en forælder i artikelen: De skal lære at sætte pris på Danmarks goder. Danmark har mange goder, som vi alle tager for givet - ikke kun de unge. Det ville være rart, hvis flere satte pris på dem. Det er imidlertid ikke emnet her.

Men overlevelsesture indebærer nogle bivirkninger. Posttraumatisk Stress Disorder er en sikker følgesvend, men hvad der er meget vigtigere. Uden intensiv terapeutisk arbejde undervejs i forløbet så skaber turene en livsvarig mistro til den familieenhed, den unge skulle være en del af. Hvordan kan den unge nogensinde stole på sine forældre igen?

Resultatet er alt for ofte at den unge trækker sig væk fra familien og bliver en del af en gruppe af unge, der ligesom vedkommende selv også har oplevet svigt fra både familien og systemet.

Familien, fordi at det var dem som sendte vedkommende. Systemet, fordi at de svigtede ved at hente vedkommende hjem og ikke tog fat om problemet ved hjemkomsten, så de psykiske følgevirkninger kunne bearbejdes.

Mekanismerne ved overlevelsesture og genopdragelsesrejser er de samme. Følelserne af forræderi og svigt fra familien er den samme. I USA har et regeringsorgan set de skader, som genopdragelsesindustrien har påført unge. Skader som de unge må leve hele livet med. Derfor er man i gang med lovgivning på området.

Vi bør også lovgive så forældrer der modarbejder det offentlige fængsles indtil at børnene er tilbage i Danmark, men vi bør gøre mere end det for at give forældrene argumenter til at beholde børnene her.

Alt for ofte kan forældrene med rette stå frem og sige at de godt ved at deres børn er kriminelle og de er parate til at gøre noget ved det, men at de modarbejdes af det offentlige og der sker ikke noget ved børnenes lovovertrædelse. Deri har de i mange tilfælde ret. Vi må komme dem imøde ved at etablere systemer som kan vise børn at der er konsekvens ved lovovertrædelser. Vi taler ikke om fængsler, men påtvungne undskyldninger kombineret med samfundstjeneste, så de unge kan lære noget om empati både i forhold til ofre og deres egen familie.

Vi skal måske etablere såkaldte ædrueligheds miljøer (sober living), hvor at børn kan få fred til at leve uden at blive presset til det noget vilde liv en del unge fører.

Vi må strække hånden ud i en tid, hvor at kulture udefra skal integrere sig med vores 1.000 år gamle fest kultur som på mange udefra kan føles lidt udfordrende og truende, men vi skal ikke holde os tilbage med at bruge pisken, hvis velfærd for nogle børn er i fare.

Vi har set skadesvirkningerne af at svigte børn født her i landet og det er dræbte mennesker.

Så stop genopdragelsesrejser. Det kan kun gå for langsomt!