Aldrig mere Godhavn - En floskel?

Vi har denne socialminister som ikke vil være med at skrive afslutningen på et sort kapitel i vores historie.

Rapporten om hvad der foregik på døgninstitutionen Godhavn fra ca. 1950 til 1975 blev offentliggjort. Ganske gruopvækkende beretninger. Medicinske forsøg på børn uden deres viden. Manglende opsyn. Fysisk vold imod børn.

Al hvad der kunne gå galt, gik galt.

Alligevel vil ministeren ikke stå frem og sige undskyld på sine forgængers vegne.

Men der er brug for denne undskyldning. De tidligere anbragte bør have en form for æresoprejsning.

Men det er ikke nok. Undersøgelsen sluttede i 1975. Hvad er der sket siden?

Der bør ses på hvordan at nutidens døgninstitutioner håndtere konflikter. Hvordan opdrager de på de anbragte børn og unge?

• Vi ved at rapporter offentliggjort indenfor de sidste 5 år fortæller at der sker overgreb mellem de anbragte børn.



• Vi ved at anbragte unge ikke får nogen længerevarende uddannelse.



• Vi ved at rigtig mange børn oplever nedbrud i anbringelsen, så de skal videre til et nyt sted.
• 
  

Der er rigtigt meget at undersøge. Se at komme igang!!!

Før dette sker vil sådanne tragedier gentage sig.

Danmark - afvænning - ingen ved hvad som virker

Idag kom det frem på Danmarks Radio at selv afvænningsindustrien savner værktøjer til at finde ud af hvilke metoder som virker.

Og det er på høje tid at der foretages noget statistik arbejde i offentlig regi. Ellers er pårørende til unge og børn, der måtte havne i stofmisbrug overladt til industriens markedsføring.

Det er et problem i et land som Danmark hvor at der ikke er en regulering af landets afvænningsprogrammer. Der er ikke nogle krav til de personer, som vil drive et sted hvor at folk kan komme deres afhængighed til livs.

Det vil ende galt på et tidspunkt. Fjernsynsudsendelser som Operaton X har afdækket at nogle afvænningsprogrammer lader personalet stille diagnoser eller fratage klienterne livsnødvendig medicin uanset at har konsekvenser.

Der har været selvmord på dette konto. Spørgsmålet er hvorfor at en regulering af branchen for længst ikke har været gennemført. Danmarks Radio har afdækket at mange af programmerne er religøst funderet. Dvs. at sårbare mennesker kan blive ledt ind til bestemt tro, som passer med behandlernes livssyn. Det er ikke rimeligt, det må laves om.

Efterlyser redskab til at måle narkoindsats, Danarks Radio

Efterskolernes dag

Dette blog-indlæg blev oprindelig publiceret på TV2's blog side af AB:

En dag om året har vi en dag, hvor at en række kostskoler holder åbent hus. I den forbindelse må man stille sig det spørgsmål om det gavner unge mennesker at være væk fra dynamikken og den kulturelle arv som de gerne skulle få overleveret fra deres forældre inden at de drager ud i verdenen. Har den generelle kritik af de nye generationers opdragelse ikke gået på at værdinormer ikke overdrages? Grænser det netop ikke til ansvarsfraskrivelse at sende sine teenagebørn væk et år netop i den vigtige fase hvor at de for alvor lukker op for indtryk udefra og i den forbindelse har brug for sparring med deres fædrene generation? Svaret svæver i vinden.

Det er som at nogle ikke mener at deres børn skal modtage alle de værdi-indtryk som er tilgængelig for dagens unge. De søger en religiøs guide for deres børn, som de mener at deres børn bliver forment, hvis de får lov til at gå frit omkring og lade sig påvirke af hvad de møder ude i samfundet. Ikke nødvendigvis en guide til deres egen tro, men som Berlingske Tidende skrev om valget af efterskole for denne gruppe forældre, så skræmmer muligheden for valg af ateisme mere end et eventuelt valg af en fremmed tro.

Hvad er det for en bagage som vi børnene, hvis de bliver sendt væk i denne fase af deres liv? Jf. både The independent og The Daily Mail, så vil der være en stor risiko for at de negative erfaringer overstiger de positive. Psykologen Nick Duffell mener at det grænser til mishandling af børn at sende dem på kostskole. Selvfølgelig er danske kostskoler ikke så kønsopdelte som de engelske og de tillader at de unge medbringer en langt større række personlige ejendele, men afsavnet er der stadig. Der er stadig en lang periode af elektronisk isolation, som hviler som en tung byrde for både den enkelte teenager og dennes forældre. Der er, når opholdet er overstået, stadig så stor en risiko for posttraumatisk stress syndrom at flere kommuner har været nød til at sætte folk af til at få de unge reintegreret i det gængse uddannelsessystem.

Nu har staten så valgt at alle skal bære en byrde i forhold til genopretningsplanen. Det medfører at der pludselig kommer et argument frem om at skolerne nu vil få et smallere elevgrundlag.

Det tror jeg ikke at de skal frygte idet at kommunerne har opdaget at de har været udsat for hvad man kan betegne som en slags ekspertvælde af eksperter der har argumenteret for opholdssteder hvor at der blev anvendt pædagogik der mildest talt kan stilles spørgsmål ved. Danmarks Radio bragte en udsendelsesrække et sådan anbringelsessted ved Ringkøbing og der herskede ingen motivation for de unge - kun niveau bygget system designet til at nedbryde og ensrette de unge. På trods af de betænkeligheder som er beskrevet ovenover, så arbejder de fleste efterskoler ud fra et mere positivt livssyn og det må forventes at kommunerne også frem vil være resultatorienterede.

Nok går efterskolerne glip af elever fra middelklassen, men de vil stadig have ressourcestærke elever, suppleret med elever sendt på efterskole af religiøse årsager, samt kommunernes henvisninger. Det er derfor helt uforståeligt at de beklager sig. De glemmer at tilskuddet går fra de kommunale skoler, som også er presset økonomisk. Alle må holde for i denne tid.

Jeg håber at den økonomiske krise som vi møder nu vil sætte fokus på det nære og få os til at bremse op. Engelske undersøgelser indikerer at barndommen slutter ved 11 års alderen. Hvorfor skal den uskyldige tid slutte så hurtigt? Hvorfor er det pludselig ikke god skik at holde sine børn i hjemme til at de er 18 år og give dem de værdier vi fik fra vores forældre? Vi skal tænke over om vi ruster vores børn godt nok som forældre og finde ressourcerne i os selv i stedet for at sende dem ud af døren for at lade andre overtage denne opgave.

Outsourcing er et moderne ord, men ikke et som hører opdragelse til.

Referencer:

Does being packed off to boarding school scar children for life? (The Daily Mail)
Boarding school is a form of child abuse, says psychotherapist (The Independent)
Gud har vist en vej for forældre til Teenagere (Ydernaes Salvation Church)
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)
DR TV udsendelsen ”Kæft, trit og knus” (Familievejleder Lola Jensen)
Too much too young? (SuperNanny)

Hvad blev der af reguleringen af den danske afvænningsindustri

Et eller andet sted inde i Folketinget sidder der et udvalg med en vigtig opgave der kan redde liv. Efter en række afsløringer foretaget af Operation som afslørede fup og livstruende sløseri med offentlig finansieret afvænning af personer der lider af alkohol- eller stof-misbrug blev man enige om at det var på tide med nogle standarder, der skulle holde behandling af dårlig kvalitet ude af markedet.

Danmarks Radio fulgte op med en kortlægning af branchen der afslørede at en række religiøse organisationer havde sat sig tungt på denne branche i håbet om at høste patienter til deres trosretning. 60% af de undersøgte afvænningsprogrammer i Danmark er religøst funderet. Det er tragisk nemt at finde et potentiale blandt patienterne. Det klassiske afvænningsprogram arbejder efter 12 trin. Et system hvor at trin nr. 2 lyder.

Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.

Og det er netop den sætning at vi ser faren. Vi må spørge os selv om hvilken højre magt, vi taler om.

I et land helt uden standarder så må de pårørende stille sig selv det spørgsmål: Hvordan kan vi sikre vores næste, når denne er gang med en af livets måske sværeste opgør?

Vi bør ikke tage chancen med at lade et familiemedlem eller ven indskrive sig i et behandlingsprogram med beskeden om der skal være en periode med isolation eller tilpasning uden kontakt til omverdenen. For hvor stopper behandlingen og hvor starter den religiøse påvirkning?

Hvis man vil se hvor galt at det kan gå, når man efterlader mennesker isoleret i et afvænningsprogram, så kan man se filmen Over the GW på hjemmesiden Internet Movie Database via dette link. Det afviklngsprogram, der vises er beslægtet med Minnesota modellen fra Hazelden centeret der anvendes en del i Danmark. Metoden som er kendt som Straight modellen og bygger på et niveau system hvor at misbrugerne er afsondret fra omverdenen indtil at de godt på vej igennem de 12 trin.

Det er på tide at udvalget kommer på banen. Foruden klienterne som riskerer psykiske men, så er der tale om at skatteborgerne bliver snydt da der er mange områder hvor at et behandlingsforløb til 40-60.000 kr. er bedre givet ud.

Der er snart gået 2 år siden at operation X viste det første program der afdækkede en delvis offentlig finansieret branche, der er helt uden kontrol. Der blev lovet en regulering dvs. en beskyttelse af skatteborgernes penge, men ikke mindst en beskyttelse af mennesker som har brugt sig i en sårbar position fordi at de ønsker at løse et problem i deres liv.

Vi må ikke svigte mennesker der søger behandling.

Referencer:
* Operation X - på vandvognen, TV2
* 60 procent af narkobehandling er religiøst funderet, af Rasmus Mark Pedersen, Danmarks Radio, 18. februar 2998
* Rapport fra Danmarks Radio
* Alkoholbehandling er ikke for amatører, af Marianne Kargaard, Magasinet RUS, 1. december 2008
* Alkoholbehandling ude af kontrol, af krja, TV2 Nyhederne, 9. oktober 2008
* Over the GW, Internet Movie Database

Lad de unge hoppe fra efterskoleophold, hvis de har lyst

For tiden arbejder Folketinget på et lovforslag omkring mentorer til efterskoleelever der overvejer at forlade efterskolen før tid. Baggrunden er at frafaldsprocenten på hver femte efterskole er på ca. 25%. På landsplan er det hver 7.ende elev, som stopper før tid, hvilket blev offentliggjort i en artikelserie i Berlingske Tidende.

Forslaget ligger op til at der skal vores en dialog med eleven så denne fastholdes i opholdet.

Her fra Secret Prisons for Teens må vi på det kraftigste advare imod alle tiltag der ligger pres på eleverne så de fastholdes langt fra deres sociale netværk af venner og familie, hvis de efter kort tid kommer frem til at et efterskoleophold ikke er dem.

Udenlandske erfaringer viser at fastholdelse i et så intens miljø der på mange måder afskiller sig fra den dagligdag, som eleverne har derhjemme kan medføre at eleven kommer til at lide af Posttraumatisk stress syndrom.

Det er ikke ualmindeligt at elever der gennemfører et helt år skal have hjælp til at komme videre, fordi at de har svært ved at omstille sig fra det noget intense miljø på skolen til at kunne fungere alene uden støtte, hvilket ikke gøres lettere af at deres gamle netværk i lokalområdet er gået videre til andre stadier i deres liv imellem at den unge har været på efterskole.

I USA hvor at der gøres en del for at forhindre at unge forlader skolerne viser der sig nogle omkostninger på det psykiske plan. Mareridt omkring kostskoleopholdet forfølger de unge langt ind i voksenlivet.

De fleste unge er god kontakt med deres psyke. De kan godt med god samvittighed sige fra når de møder nogle udfordringer de ved de ikke har ballast til at overkomme. Det er ikke et nederlag. De viser deres styrke ved at de ikke kaster sig hovedkulds ud i overlagte handlinger.

Så vi vil opfordre til at man accepterer at frafaldet er på den størrelse som tallene viser medmindre at skolerne selv indfører nogle strammere visitationsregler, hvilket dog næppe vil ske da skolerne er forretninger som skal tiltrække flest mulige kunder i butikken uanset omkostningerne.

Husker I "Kæft, trit og retning" fra Kanal 4?

Sergey Blashchishena vidste at han havde problemer.

Han slog ikke til i skolen og i en tid hvor at unge verdenen over møder et stadig større forventninger så var det klart at den lille familie søgte efter en løsning.

De ser også fjernsyn og så Brat Camp, der herhjemme blev udsendt under titlen "Kæft, trit og retning".

Så den unge mand på 16 år sagde til sin mor at han gerne ville prøve det og rejste dertil frivilligt hvilket er usædvanligt da de fleste kommer dertil ved hjælp af private transportfirmaer i fod- og håndlænker.

Det blev hans død.

Så mere end 10 år efter at Aaron Bacon døde ude i vildnæsset efter at have tabt 10 kg på 14 dage og et par år efter at Caleb Jensens fod rådnede op over en uge med hans død til følge, så krævede genopdragelseindustrien i USA sit nyeste offer.

Listen over døde er nu alt for lang. Overlever de, er de ikke reddet. Der er som følge af brugen af 12-trins programmer så meget skam over at falde i igen at man vælger døden istedet for at skuffe deres forældre.

Det er for nemt at kritisere Amerikanerne. Godt nok eksisterer den private genopdragelsesindustri primært på grund af manglende lovgivning og den grundlæggende holdning at familiens ret til at opdrage ligger udenfor lovgivernes kompetance, men kan vi sige os helt fri for at vi ikke kopierer for mange af disse alternative terapi-metoder uden at forholde os kritisk til de negative sider af en given løsning?

Vi ved at Danmark er det land i Norden som anbringer flest udenfor hjemmet. En by som Aalborg har haft udgifter i størrelsesordenen af et 3-cifret millionbeløb og de kan se at det ikke nytter. Staten kritiserer dem samtidigt for svigt på grund af et mord.

Men vi taler om pest eller kolera.

Der er ingen som metodisk kortlægger hvad der hjælper. Vi kender ikke kriterierne for hvordan at et opholdssted vælges. Er det som med lægerne og medicinalindustrien? Foregår der en skjult markedsføring, vi ikke kender noget til. Det eneste man ved er at unge der anbringes, er i risiko-zonen for at frekventere kriminalforsorgen, når de bliver voksne.

Vi kender ungdomssanktionens succesrate på 20%.

Vi kan ikke dokumentere at vi gør det bedre end i USA. Forskellen ligger i antallet af offentliggjorte dødsofre og der pressen mere nådesløs i USA. Vi har stadig tabu overfor selvmord og mennesker som går til bunds i samfundet.

Vi må gøre det bedre og det sker med en tidlig indsats. Jeg håber for Amerikanske unge at dette tragiske dødsfald må blive vendepunktet, men det dette håb havde jeg også sidste gang.

Secret Prisons for teens internationale kontakter

Hvem samarbejder Secret Prisons for Teens med?

I USA har vi flere kontakter.

• HEAL-online er en organisation, der blandt deres mærkesager har unges rettigheder. Stifterne blev forsøgt genopdraget på Provo Canyon School, som er mellemting imellem en lukket psykiatrisk afdeling og en efterskole. Skolen er blevet lukket et par gange af myndighederne, men skifte i de politiske vinde har fået dem på banen igen.
  
  Senest har de reageret på et tips om et program, som arbejder i Oregon og Fiji. Filmen Boot Camp nåede aldrig danske biografer for ellers ville man også her vide hvad sådanne programmer handler om.
• Cafety er en politisk organisation. De har vidnet foran kongressen. Stifterne er overlevende fra to skoler hvoraf den ene stadig er i drift. The Family Foundation School er stadig åben, imens at Mission Mountain School lukkede i 2008.
• International Survivor Action Committee er en organisation i USA og England som primært undersøger 12 trins baserede afvænningsprogrammer. Vi kender nogle af dem herhjemme med behandlingssystemer som Minnesota-kuren. De har dog også krydset klinger med diverse privat drevne boot camps.
• FICAN er en research organisation som p.t. har droslet ned for deres aktiviteter. Vi udveksler dog en del informationer med dem.
• Anti-WWASP er et debat forum beregnet til at bekæmpe efterskolekæde World Wide Association of Special Schools and Programs. Denne kæde har fået lukket skoler i Costa Rica, Tjekkiet, Mexico, Samoa og Nevada på grund af deres behandling af eleverne.
• Sidst og ikke mindst arbejder vi også med Fornits, som er et debat forum. I samarbejde med dem har vi etableret en wiki-database med oplysninger om skoler og genopdragelsesprogrammer i 27 lande.

Foruden disse mere faste samarbejdspartnere, så udveksler vi informationer med forskellige NGO'er worldwide. I Sverige har man på det eneste oplevet en række tragedier med anbragte børn som afslører at forældrene bør få flere rettigheder i forhold til anbringelser.

Det er faktisk den modsatte vej af hvad man påtænker at gøre i Danmark, hvor at politikerne gerne så at forældrene fik mindre indflydelse.

Ligesom med ideen om Boot Camps for vanskelige unge som har været testet i USA med dødsfald til følge, så er det tankevækkende at Danmark gerne vil begå de fejltagelser som andre lande har lavet.