Er det manglende efterspørgsel som tvinger efterskolerne til at lytte på brugerne?

Rens Ungdomsskole der i offentligheden mest er kendt for at holde en uofficielt rekord i hvor mange af et hold der kan smides ud, har i år tilladt de unge at ryge tobak i det omfang at de overholder regler, der må betegnes som rimelige og i tråd med hvad man finder på arbejdspladser, der tager human resource området alvorligt.

Men denne normalisering af reglerne i forholdet til samfundet sker ikke uden kritik. Der er kritikere af beslutningen som mener at skolens kursskifte er udtryk for en meget dårligt anbragt konkurrence på kommercielle vilkår for efterskolerne.

Der kan være noget om det. Den øgede opmærksomhed omkring børnenes sikkerhed på basis af dødsfaldet i forbindelse med et kajakuheld på Langeland, men også den senere kæntringsulykke på Præstø Fjord, hvor at skoleledelsen var hurtigt ude med en ansvarsfraskrivelse hvilket lagde det fulde ansvar i hænderne på en død mand medførte et faldende elevtal. Et fald som skolerne dog tilskriver ændrede tilskudsregler. Lignende eksempler på manglende selverkendelse skal man se længe efter.

At en efterskole i lyset af forringede økonomiske udsigter vælger at normalisere sine regler så de ligner almene regler ude i samfundet må ikke forbavse. Efterskoler er forretninger og de må nødvendigvis gøre noget for at komme det store frafald til livs. I artikel i Berlingske Tidende viser at mange skoler oplever et frafald på 25%. Det er mest af alt et udtryk for at efterskolerne i en periode har optaget alt for mange unge, der ikke var egnet til at gå på efterskole.

Det har fået en del af dem til at produktudvikle efterskolerne. Der er nu efterskoler som er en mellemting mellem behandlingshjem og efterskoler, hvilket er en hjælpende hånd til kommunerne, der kæmper med alt for store udgifter til anbringelser uden for hjemmet. Da det ikke findes dokumentation for at anbringelser i det hele taget hjælper, så kan en anbringelse på en efterskole være lige så god som en anbringelse på et behandlingshjem.

Men lige så indlysende er det at se på om der er regler på skolen, som ikke bidrager til andet end at sende elever hjem. Her er rygereglerne et oplagt område. Derfor er der ingen grund til at kritisere Rens Ungdomsskole for at have genindført rygning for de elever som har tilladelse til det fra deres forældre.

Kilde:

• Efterskole tillader rygning, af Louise Pettersson, Danmarks Radio, 26. august 2011


• Efterskole mister 51 elever, Af Søren Lintrup Silkjær, Jydske Vestkysten, 10. november 2006


• Elever dropper ud af efterskolen, Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende, 27. september 2009


• Efterskolenavnet udnyttes af opholdssteder, af Torben Elsig-Pedersen, Bladet Efterskolen, 8. februar 2011

Hvad skriver andre om Fenskær sagen

Bloggen Embedsværket bragte nedenstående blog-indlæg d. 4. marts i går, hvilket vi har fået tilladelse til at gengive i sin helhed:

I forbindelse med en artikel i den lokale avis (Dagbladet Holstebro-Struer) hvor at nogle elever blev dømt for en ufattelig vold imod en anden elev, så kom der følgende kommentar fra en læser-skribent med navnet Albert B. Hansen, vi vil gengive i sin fulde ordlyd:

Jeg synes at det er på tide at man gør op med at sende børn væk fra deres familier til specielle skoler eller institutioner.

Alle ved at koncentrerer man mennesker med forskellige problemer et bestemt sted, så får man en negativ synergi. Det er ligemeget om man kalder stedet en specielskole, efterskole, institution eller fængsel. Den negative synergi hænger i krogene og er personalet ikke opmærksom, så går det galt som det er sket i dette tilfælde.

Istedet bør man udvikle vores folkeskole. Hvad der kaldes for Folkets skole, er ikke en skole for folket, hvis de har et lille problem.

Hvad er der blevet af begrebet rummelighed? Er der for meget fokus på at blive verdens bedste? Jeg synes ud fra mine observationer af folkeskolen over snart 35 år at man har forsømt at udvikle tilbud til elever med specielle problemer i Folkeskolen. Der er for mange møder i skolerne. Et er at der skal være nogle mellem lærerne og mellem hjemmet og skolen, men behøver eleverne at udpinde hver eneste sociale episode over flere timer?

Der er børn som ikke er sociale af den ene eller anden årsag. Giv dem en skærm og kortsigtede mål kombineret med belønning i form af noget spiseligt. Så vil du se at de præsterer. Det kan være at nogle børn måske ligefrem skal have en hjemmearbejdsplads, hvis de har grader af autisme. Så må man forlange forældrene på banen.

På Youtube har man nu korte lektioner med stort set al grundliggende matematik brudt ned i 10 minutters lektioner målrettet imod selvtræning. Kunne video-undervisning hvor at den enkelte elev kan spole tilbage hvis en ting ikke lige bliver opfattet være en metode til at beholde flere i den normale skole.

Jeg synes at forældrer, der tænker på efterskole bør være meget forsigtige. Ikke alene har disse episoder af vold (Maglesø havde en for nylig, så det er ikke særsyn), men man har også en macho-kultur hvor at eleverne tvinges ud til deres grænser og hvor at det noglegange går galt i naturen som med Lundby, Odsherred, Kongenshus og Humble. Elever der har det svært kan få lov til at ligge med deres selvmordstanker alene som på Jyderup.

Stod jeg i den situation at mine børn havde efterskolen som option, så holdte jeg dem hjemme. Det er lektien af denne episode såvel som de tidligere.

Som nævnt i artiklen så har deres været andre voldsepisoder. I stigende grad finder episoderne vej til domstolene, måske fordi at Danmark har sænket den kriminelle lavalder. Samtidig fortæller det også historien om at Efterskolerne har svært ved at håndtere deres sociale ansvar i en tid hvor at besparelser sender elever med betydelig flere vanskeligheder til ophold hos dem.

Det er for nemt at kræve bedre visitering. Vi må ikke glemme at staten holdte netop Efterskolerne udenfor de generelle nedskæringer i samfundet fordi at man forventede at de ville være med til at løse denne opgave for samfundet.

I langt højere grad end tidligere skal almindelige skoler kunne rumme elever med udfordringer i deres følelsesliv uanset om de er en Peter Lundin i udvikling. Det er det mindste at man kan forvente af dem, når de tager sig godt betalt for opholdet.

Efterskoler: Tag ansvar istedet for at spise tudekids.

Kilde:
Efterskole-elever dømt for mishandling af kammerat (af Jesper Markussen, Dagbladet Holstebro-Struer)
Opdateret: En måneds fængsel til 15-årig pige (Danmarks Radio, 1. februar 2011)
Sårbare unge »smugles« ind på efterskoler (Af Bodil Jessen, Berlingske Tidende)

Aldrig mere Godhavn - En floskel?

Vi har denne socialminister som ikke vil være med at skrive afslutningen på et sort kapitel i vores historie.

Rapporten om hvad der foregik på døgninstitutionen Godhavn fra ca. 1950 til 1975 blev offentliggjort. Ganske gruopvækkende beretninger. Medicinske forsøg på børn uden deres viden. Manglende opsyn. Fysisk vold imod børn.

Al hvad der kunne gå galt, gik galt.

Alligevel vil ministeren ikke stå frem og sige undskyld på sine forgængers vegne.

Men der er brug for denne undskyldning. De tidligere anbragte bør have en form for æresoprejsning.

Men det er ikke nok. Undersøgelsen sluttede i 1975. Hvad er der sket siden?

Der bør ses på hvordan at nutidens døgninstitutioner håndtere konflikter. Hvordan opdrager de på de anbragte børn og unge?

• Vi ved at rapporter offentliggjort indenfor de sidste 5 år fortæller at der sker overgreb mellem de anbragte børn.



• Vi ved at anbragte unge ikke får nogen længerevarende uddannelse.



• Vi ved at rigtig mange børn oplever nedbrud i anbringelsen, så de skal videre til et nyt sted.
• 
  

Der er rigtigt meget at undersøge. Se at komme igang!!!

Før dette sker vil sådanne tragedier gentage sig.

Danmark - afvænning - ingen ved hvad som virker

Idag kom det frem på Danmarks Radio at selv afvænningsindustrien savner værktøjer til at finde ud af hvilke metoder som virker.

Og det er på høje tid at der foretages noget statistik arbejde i offentlig regi. Ellers er pårørende til unge og børn, der måtte havne i stofmisbrug overladt til industriens markedsføring.

Det er et problem i et land som Danmark hvor at der ikke er en regulering af landets afvænningsprogrammer. Der er ikke nogle krav til de personer, som vil drive et sted hvor at folk kan komme deres afhængighed til livs.

Det vil ende galt på et tidspunkt. Fjernsynsudsendelser som Operaton X har afdækket at nogle afvænningsprogrammer lader personalet stille diagnoser eller fratage klienterne livsnødvendig medicin uanset at har konsekvenser.

Der har været selvmord på dette konto. Spørgsmålet er hvorfor at en regulering af branchen for længst ikke har været gennemført. Danmarks Radio har afdækket at mange af programmerne er religøst funderet. Dvs. at sårbare mennesker kan blive ledt ind til bestemt tro, som passer med behandlernes livssyn. Det er ikke rimeligt, det må laves om.

Efterlyser redskab til at måle narkoindsats, Danarks Radio

Efterskolernes dag

Dette blog-indlæg blev oprindelig publiceret på TV2's blog side af AB:

En dag om året har vi en dag, hvor at en række kostskoler holder åbent hus. I den forbindelse må man stille sig det spørgsmål om det gavner unge mennesker at være væk fra dynamikken og den kulturelle arv som de gerne skulle få overleveret fra deres forældre inden at de drager ud i verdenen. Har den generelle kritik af de nye generationers opdragelse ikke gået på at værdinormer ikke overdrages? Grænser det netop ikke til ansvarsfraskrivelse at sende sine teenagebørn væk et år netop i den vigtige fase hvor at de for alvor lukker op for indtryk udefra og i den forbindelse har brug for sparring med deres fædrene generation? Svaret svæver i vinden.

Det er som at nogle ikke mener at deres børn skal modtage alle de værdi-indtryk som er tilgængelig for dagens unge. De søger en religiøs guide for deres børn, som de mener at deres børn bliver forment, hvis de får lov til at gå frit omkring og lade sig påvirke af hvad de møder ude i samfundet. Ikke nødvendigvis en guide til deres egen tro, men som Berlingske Tidende skrev om valget af efterskole for denne gruppe forældre, så skræmmer muligheden for valg af ateisme mere end et eventuelt valg af en fremmed tro.

Hvad er det for en bagage som vi børnene, hvis de bliver sendt væk i denne fase af deres liv? Jf. både The independent og The Daily Mail, så vil der være en stor risiko for at de negative erfaringer overstiger de positive. Psykologen Nick Duffell mener at det grænser til mishandling af børn at sende dem på kostskole. Selvfølgelig er danske kostskoler ikke så kønsopdelte som de engelske og de tillader at de unge medbringer en langt større række personlige ejendele, men afsavnet er der stadig. Der er stadig en lang periode af elektronisk isolation, som hviler som en tung byrde for både den enkelte teenager og dennes forældre. Der er, når opholdet er overstået, stadig så stor en risiko for posttraumatisk stress syndrom at flere kommuner har været nød til at sætte folk af til at få de unge reintegreret i det gængse uddannelsessystem.

Nu har staten så valgt at alle skal bære en byrde i forhold til genopretningsplanen. Det medfører at der pludselig kommer et argument frem om at skolerne nu vil få et smallere elevgrundlag.

Det tror jeg ikke at de skal frygte idet at kommunerne har opdaget at de har været udsat for hvad man kan betegne som en slags ekspertvælde af eksperter der har argumenteret for opholdssteder hvor at der blev anvendt pædagogik der mildest talt kan stilles spørgsmål ved. Danmarks Radio bragte en udsendelsesrække et sådan anbringelsessted ved Ringkøbing og der herskede ingen motivation for de unge - kun niveau bygget system designet til at nedbryde og ensrette de unge. På trods af de betænkeligheder som er beskrevet ovenover, så arbejder de fleste efterskoler ud fra et mere positivt livssyn og det må forventes at kommunerne også frem vil være resultatorienterede.

Nok går efterskolerne glip af elever fra middelklassen, men de vil stadig have ressourcestærke elever, suppleret med elever sendt på efterskole af religiøse årsager, samt kommunernes henvisninger. Det er derfor helt uforståeligt at de beklager sig. De glemmer at tilskuddet går fra de kommunale skoler, som også er presset økonomisk. Alle må holde for i denne tid.

Jeg håber at den økonomiske krise som vi møder nu vil sætte fokus på det nære og få os til at bremse op. Engelske undersøgelser indikerer at barndommen slutter ved 11 års alderen. Hvorfor skal den uskyldige tid slutte så hurtigt? Hvorfor er det pludselig ikke god skik at holde sine børn i hjemme til at de er 18 år og give dem de værdier vi fik fra vores forældre? Vi skal tænke over om vi ruster vores børn godt nok som forældre og finde ressourcerne i os selv i stedet for at sende dem ud af døren for at lade andre overtage denne opgave.

Outsourcing er et moderne ord, men ikke et som hører opdragelse til.

Referencer:

Does being packed off to boarding school scar children for life? (The Daily Mail)
Boarding school is a form of child abuse, says psychotherapist (The Independent)
Gud har vist en vej for forældre til Teenagere (Ydernaes Salvation Church)
Gudløshed skræmmer mere end tro (Berlingske Tidende)
DR TV udsendelsen ”Kæft, trit og knus” (Familievejleder Lola Jensen)
Too much too young? (SuperNanny)

Hvad blev der af reguleringen af den danske afvænningsindustri

Et eller andet sted inde i Folketinget sidder der et udvalg med en vigtig opgave der kan redde liv. Efter en række afsløringer foretaget af Operation som afslørede fup og livstruende sløseri med offentlig finansieret afvænning af personer der lider af alkohol- eller stof-misbrug blev man enige om at det var på tide med nogle standarder, der skulle holde behandling af dårlig kvalitet ude af markedet.

Danmarks Radio fulgte op med en kortlægning af branchen der afslørede at en række religiøse organisationer havde sat sig tungt på denne branche i håbet om at høste patienter til deres trosretning. 60% af de undersøgte afvænningsprogrammer i Danmark er religøst funderet. Det er tragisk nemt at finde et potentiale blandt patienterne. Det klassiske afvænningsprogram arbejder efter 12 trin. Et system hvor at trin nr. 2 lyder.

Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.

Og det er netop den sætning at vi ser faren. Vi må spørge os selv om hvilken højre magt, vi taler om.

I et land helt uden standarder så må de pårørende stille sig selv det spørgsmål: Hvordan kan vi sikre vores næste, når denne er gang med en af livets måske sværeste opgør?

Vi bør ikke tage chancen med at lade et familiemedlem eller ven indskrive sig i et behandlingsprogram med beskeden om der skal være en periode med isolation eller tilpasning uden kontakt til omverdenen. For hvor stopper behandlingen og hvor starter den religiøse påvirkning?

Hvis man vil se hvor galt at det kan gå, når man efterlader mennesker isoleret i et afvænningsprogram, så kan man se filmen Over the GW på hjemmesiden Internet Movie Database via dette link. Det afviklngsprogram, der vises er beslægtet med Minnesota modellen fra Hazelden centeret der anvendes en del i Danmark. Metoden som er kendt som Straight modellen og bygger på et niveau system hvor at misbrugerne er afsondret fra omverdenen indtil at de godt på vej igennem de 12 trin.

Det er på tide at udvalget kommer på banen. Foruden klienterne som riskerer psykiske men, så er der tale om at skatteborgerne bliver snydt da der er mange områder hvor at et behandlingsforløb til 40-60.000 kr. er bedre givet ud.

Der er snart gået 2 år siden at operation X viste det første program der afdækkede en delvis offentlig finansieret branche, der er helt uden kontrol. Der blev lovet en regulering dvs. en beskyttelse af skatteborgernes penge, men ikke mindst en beskyttelse af mennesker som har brugt sig i en sårbar position fordi at de ønsker at løse et problem i deres liv.

Vi må ikke svigte mennesker der søger behandling.

Referencer:
* Operation X - på vandvognen, TV2
* 60 procent af narkobehandling er religiøst funderet, af Rasmus Mark Pedersen, Danmarks Radio, 18. februar 2998
* Rapport fra Danmarks Radio
* Alkoholbehandling er ikke for amatører, af Marianne Kargaard, Magasinet RUS, 1. december 2008
* Alkoholbehandling ude af kontrol, af krja, TV2 Nyhederne, 9. oktober 2008
* Over the GW, Internet Movie Database

Lad de unge hoppe fra efterskoleophold, hvis de har lyst

For tiden arbejder Folketinget på et lovforslag omkring mentorer til efterskoleelever der overvejer at forlade efterskolen før tid. Baggrunden er at frafaldsprocenten på hver femte efterskole er på ca. 25%. På landsplan er det hver 7.ende elev, som stopper før tid, hvilket blev offentliggjort i en artikelserie i Berlingske Tidende.

Forslaget ligger op til at der skal vores en dialog med eleven så denne fastholdes i opholdet.

Her fra Secret Prisons for Teens må vi på det kraftigste advare imod alle tiltag der ligger pres på eleverne så de fastholdes langt fra deres sociale netværk af venner og familie, hvis de efter kort tid kommer frem til at et efterskoleophold ikke er dem.

Udenlandske erfaringer viser at fastholdelse i et så intens miljø der på mange måder afskiller sig fra den dagligdag, som eleverne har derhjemme kan medføre at eleven kommer til at lide af Posttraumatisk stress syndrom.

Det er ikke ualmindeligt at elever der gennemfører et helt år skal have hjælp til at komme videre, fordi at de har svært ved at omstille sig fra det noget intense miljø på skolen til at kunne fungere alene uden støtte, hvilket ikke gøres lettere af at deres gamle netværk i lokalområdet er gået videre til andre stadier i deres liv imellem at den unge har været på efterskole.

I USA hvor at der gøres en del for at forhindre at unge forlader skolerne viser der sig nogle omkostninger på det psykiske plan. Mareridt omkring kostskoleopholdet forfølger de unge langt ind i voksenlivet.

De fleste unge er god kontakt med deres psyke. De kan godt med god samvittighed sige fra når de møder nogle udfordringer de ved de ikke har ballast til at overkomme. Det er ikke et nederlag. De viser deres styrke ved at de ikke kaster sig hovedkulds ud i overlagte handlinger.

Så vi vil opfordre til at man accepterer at frafaldet er på den størrelse som tallene viser medmindre at skolerne selv indfører nogle strammere visitationsregler, hvilket dog næppe vil ske da skolerne er forretninger som skal tiltrække flest mulige kunder i butikken uanset omkostningerne.